lørdag den 3. december 2016

2016/11
Pakke 1

Vin nr 3

Feudo di Santa Croce "Aglianico Salente" 2014. 
100% Aglianico Salente. 
Vi fik i september besøg af Nicola Gobbi, der er eksportchef i det Italienske vinhus Tinazzi. Han fortalte om en ny vin de var begyndt at lave, på deres vingård Feudo di Santa Croce i Puglia. Vinen laves på den gamle lokale drue Aglianico Salente, der trænger sig frem blandt Italiens bedste, hvilket Italienerne ikke har gjort det store for at udbrede — de ønsker at beholde det bedste for dem selv! Vingården er beliggende i Taranto provinsen, og har imponerende jordbundsforhold af gammel vulkansk jord med masser af mineraler. Alle druerne håndplukkes omhyggeligt i september måned, før de lagres 5 mdr. på store egefade. Vi måtte igennem en meget lang diskussion omkring prisen før vi gav ham "an offer you can't refure" Vinen har modtaget guld i den prestigefyldte "Berliner Wein Trophy" der dækker de bedste vine på det Tyske marked. Farven er granatrød. Tæt duft af kirsebær og hindbær. Elegant frisk frugtsmag med lang eftersmag med et tvist af mørk chokolade. 

Kan drikkes nu (nov 2016) eller gemmes 8 — 10 år. Velegnet til kraftige retter med oksekød.