2022/11
Vinpakke 1
Vin nr 3
Rioja Reserva "Licenciado 2017 Rioja Spanien
Vingården ejes af 121 vinfamilier er beliggende i Alfaro midt i Rioja området. På enkeltmandsmarken findes Stadig nogle af de gamle Rioja druesorter, som Mazuella, Viura og Graciano, der har en alder over 70 år. Disse druesorter er næsten glemt, til fordel for den meget højere ydende Tempranillo drue, men det er dem der er med til at gøre denne vin helt unik. Druerne i denne vin er Tempranillo og nogle af de før nævnte, som håndplukkes meget omhyggeligt. Vinen lagrer 18 måneder på amerikanske egefade. Og yderligere 24 måneder på vingården, før den frigives. Der er her tale om et unikt produkt, der kun laves i begrænset mængde. Vinen er kåret som Spaniens bedste under 200 kr. af Decanter. Da vi er en god kunde, har vi fået lov at købe 600 flasker, som vi hermed vil glæde vores kunder med.
Skovbær og vanilje i duften.
Smagen er harmonisk og præget af hindbær, et snært af kværnet peber, og en overvældende lang eftersmag.
Kan drikkes nu eller gemmes yderligere 7-8 år (2029-2030).
God til okse og kalv.