2021/11
Vinpakke 1, Vin 3
Chateau Barrabaque Canon-Fronsac 2018
Ch. Barrabaque er en lille ejendom på 9 ha., beliggende på højre bred af floden Gironde i Canon-Fronsac, vest for Pomerol. Vinstokkene gror på en sydvendt skråning. I selve produktionen er der brugt absolut minimum af kemikalier, med stor fokus på at beskytte miljøet. Den kvindelige winemaker Caroline Barroux er en af Canon-Fronsac`s nye stjerner , med hendes tilgang til produktion og kvalitet. Denne Cuvee Antoine er fra et parcel med 40 år gamle vinstokke. Druerne er 70% Merlot, 20% Cab.Franc og 10% Cab.Sauvignon som ligger 12-15 måneder på ikke helt nye træfade , for at undgå for meget fadpræg.
Farven er dyb rød med lilla nuancer, som forsvinder med alderen.
Duften er lækker aromatisk og frisk.
Smagen også god frisk, men også med garvesyre og finesse. En god ledsager til rødt og lyst kød samt ost. Den kan roligt gemmes nogle år og er typisk drikkemoden 6-10 år efter høståret (2024-2028).