lørdag den 3. marts 2018

2018/03


Vinpakke 1


Vin3


Ch. Trocard Bordeaux Superieur 2015 


70% Merlot - 15% Cabernet franc - 15% Cabernet sauvignon

Familien Trocard har fra 1628 og igennem 14 generationer produceret vin her i Saint Emilion området. Familien ejer idag 14 vingårde fordelt over 6 forskellige appellationer, der også strækker sig ind i nabo kommunerne Lalande Pomerol og Pomerol. Det er siden 1976 Jean-Louis Trocard der sammen med hustruen Elizabeth har stået i spidsen for familieforetagendet, der siden hans overtagelse er vokset fra 20 til idag knap 100 hektar vinmarker. Siden 2002 har datteren Marie og sønnen Benoit med stor dygtighed hjulpet til, så næste generation er klar til at tage over. Markerne til denne vin ligger omkring den oprindelige vingård i Artigues de Lussac. Her har en mindre biflod til Dordogne floden der hedder Isle, i forhistorisk tid aflagret grus og småsten, der giver en god afdræning til vinstokkene. Vi har fulgt vinen igennem mange år, men da vi smagte årgang 2015, der i Bordeaux er en fremragende fyldig og saftig årgang, måtte vi erkende at vinen har overgået sig selv.

Teglrød farve. Indsmigrende klassisk duft med præg af hindbær og blåbær, og et lille strejf af karamel. Dejlig intens smag, dækket af behagelige taniner og en flot balance i afslutningen.

Flot ledsager til kalvekød eller udvalgte ost.

Opskrift