søndag den 26. februar 2023

 2023/03


Vinpakke 1


Vin nr 3



Cotes du Rhone Villages Rousset-les-Vignes 2021


 

Denne Rhone vin kommer fra kommunen Rousset-les-Vignes, som er den nordligst beliggende af de 16 kommuner der må kalde deres vin Villages. Den pittoreske middelalderby har udsigt til Mont Ventoux, og de stenede marker ligger i 400 meters højde på bjerget Lance. Farven er mørk og tæt. Dejlig duft af mørke bær, skovbund lakrids og læder. God syre, lidt ung, men kraftuld tilpas krydret med god længde i eftersmagen. Lavet på druerne Grenache, Syrah og Mouvedre. 

Holdbarhed 5-6 år (2028-29). God til lyst kød, og kylling. 

Opskrift

 2023/03


Vinpakke 1


Vin nr 2


Dolcetto dAlba "Nonha Marcellina" 2020 Piemonte Italien 


Familien Cagliero har været vinbønder I Barolo siden 1500 tallet, og er dermed en af de ældste vinfamilier I området. I dag er det Giancarlo Cagliero der står i spidsen for familiegården på blot 6,5 ha. der er beliggende i selve Barolo by. Dolcetto druen har et mindre indhold af tanniner, hvilket gør den perfekt til at drikke ung. Duften er præget af henkogte bær. Smagen er har noter af kirsebær og blommer med en afslutning af mandler. 

Drikkes nu eller gemmes 3-5 år (2026-28). Velegnet til Pastaretter, lyst kød og oste 

Opskrift


 2023/03


Vinpakke 1


Vin nr 1


Chateau La Rose Perruchon Lussac St.Emilion 2019 


I satelitkommunen til St.Emilion Ligger vingården La Rose Perruchon, som med sine 10 ha. laver vin på overvejende Merlot druer. 70% Merlot, 15% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. 2019 årgangen er en elegant vin med frugtagtige noter. Den er rimelig kraftig, med en vis rundhed og bløde taniner. Lagrer 12 måneder på egefade. Flot og funklende med anstrøg af blommer, solbær, brombær, man kommer til at tænke på en dejlig varm, hed fransk sommerdag på en stenet bjergskråning. 

Kan gemmes 3-4 år (2026-27), passer til okse, svine, vildt, kylling og stærke oste. 


 2023-03


VInpakke 1


Opskrift