onsdag den 9. november 2022

 2022/11


Vinpakke 1


Vin nr 3


Rioja Reserva "Licenciado 2017 Rioja Spanien 


Vingården ejes af 121 vinfamilier er beliggende i Alfaro midt i Rioja området. På enkeltmandsmarken findes Stadig nogle af de gamle Rioja druesorter, som Mazuella, Viura og Graciano, der har en alder over 70 år. Disse druesorter er næsten glemt, til fordel for den meget højere ydende Tempranillo drue, men det er dem der er med til at gøre denne vin helt unik. Druerne i denne vin er Tempranillo og nogle af de før nævnte, som håndplukkes meget omhyggeligt. Vinen lagrer 18 måneder på amerikanske egefade. Og yderligere 24 måneder på vingården, før den frigives. Der er her tale om et unikt produkt, der kun laves i begrænset mængde. Vinen er kåret som Spaniens bedste under 200 kr. af Decanter. Da vi er en god kunde, har vi fået lov at købe 600 flasker, som vi hermed vil glæde vores kunder med. 

Skovbær og vanilje i duften.
Smagen er harmonisk og præget af hindbær, et snært af kværnet peber, og en overvældende lang eftersmag.
Kan drikkes nu eller gemmes yderligere 7-8 år (2029-2030).
God til okse og kalv. 


 2022/11



Vinpakke 1


Vin nr 2


Cantine Colle Petrito Aglianico 2018 Puglia Italien 


I Torlazzo distriktet, nær Minervo Murge, I det nordlige Puglia, lå i 2004 en tør og stenet mark. I dag står den blomstende vingård : Cantine Colle Petrito. Antonio, Guiseppe og Michele har sammen med andre fagfolk sidenhen udviklet gården og egnen, så den i dag fremstår som moderne producent af gode vine som eksporteres til hele Europa og Asien. Aglianico er vindruen i denne vin, vokser perfekt i det sydlige Italien, trives fint i sol og tørke.Håndplukkes og lagrer 6 måneder på Amerikansk egefad. Kendes helt fra oldtidens Grækenland, som særdeles koncentreret, dejlig duft af fad, dvælende med overdådig smag, og rimelig fylde. 

Kan gemmes 3-6 år (2025-2028)
Passer til oksekød, lam og pasta. 


2022/11

 

Vinpakke 1



Vin nr 1



Cotes du Rhone Pasquiers 2021, Rhone, Frankrig

Domaine Pasquieres har vi fulgt I mange år. Første gang vi mødte ham lavede han hans vin under et gammelt halvtag i hans udhus. I dag er der udviklet meget, brugt mange penge, og Pasquiers fremstår som en fuldt moderne vingård. Med tiden hvor han har satset mere og mere på kvalitet, har han omlagt al hans produktion til økologi. Denne Cotes du Rhone er lavet på druerne Grenache , Syrah og en smule Carignan.

Flot mørk vin, med behagelig lang eftersmag, af frugt og en snert af lakrids. 
Ideel til Dansk julemad. 
Serveres ved 16-18 grader