tirsdag den 23. maj 2017

2017/05


Vinpakke nr 1


Opskrift




2017/05


Vinpakke nr 1


Vin nr 3


Montepulcíano D'Abruzzo "Le Guardie" 2015 

100% Montepulciano

Vinguderne har haft et mægtig godt øje til Abruzzo. Mellem Adriaterhavet og bjergkæden
Appeninnerne, som når sit højeste punkt i det snedækkede Gran Sasso, finder man et utroligt bakket landskab. Mikroklimaet på disse solmættede skråninger er særdeles varieret, så hvis man vælger det rette sted, kan man fremstille særdeles god vin i disse egne.
Vingården Poggio Ai Santi er ejet af familien Tinazzí fra Veneto, og bruges som et spændende projekt, hvor man vil se hvor gode vine der kan produceres her. Navnet Montepulciano må ikke forveksles med vinomrãdet Vino nobile di Montepulciano i Toscana, de har intet til fælles. Alle druerne håndplukkes fra flere forskellige små parceller. Efter vinificering udvikler vinen sig ca. 6 mdr. på franske og amerikanske store egefade. Mørk tæt farve. Duft med præg af overmodne kirsebær og lidt krydderi. Smagen er tæt fyldig af mørke bær og en fløjsblød eftersmag.

Vinen kan gemmes 3-5 år (2020-22), men vil nu (2017) være særdeles velegnet til grill mad


OPSKRIFT
2017/05


Vinpakke 1


Vin nr 2


Chateau du Basty Regnie 2015 

100% Gamay

Familien Perroud har siden 1482 og igennem 15 generationer ejet Chateau du Basty, der er på ialt 18
ha. vinmarker. Vingãrden er beliggende i byen Lantignie i Beaujolais, måske et af de aller smukkeste vinområder i Frankrig, og placeret lige syd for deres kendt nabo Bourgogne. Vinområdet minder en del om Toscana, med de bølgende grønne bakker, og veje der snor sig imellem vinmarkerne frem til de små landsbyer. Vinområdet har 10 Grand Cru kommuner, hvoraf Regnie er anerkendt som en af de absolut bedste. Familiens mark i kommunen Regnie er på blot 4 ha., og den årlige produktion på ca. 20. 000 fl.
Gamay druen har her optimale forhold med en undergrund af sand og granit, på de sydsydøst beliggende vinmarker. Alle druerne høstes manuelt fra de ca. 25 år gamle vinstokke, og der benyttes ikke sprøjtemidler i marken. Høsten strækker sig i årgang 2015 over 14 dage. For kun at plukke de optimalt modne druer, plukkede man flere gange hen over marken i denne periode. Efter gæringen lagres vinen 12 mdr. på 2 til 3 år gamle egefade. Teglrød farve med let violet kant. Liflig duft af kirsebær og jordbær. Lækker smag mest præget af solbær og behagelig blød, men også let krydret afslutning.



OPSKRIFT







2017/05

Vinpakke 1

Vin nr 1


Quinta da Romaneira 2010

50% Touriga National - 25% Touriga Franca - 15% Tinta Roriz - 10% Tinta Câo.


Quinta da Romaneira er en af de største ejendomme i Duero området med i alt ca. 400 ha. vinmarker
og olivenlunde. Vingârden stammer helt tilbage fra 1757, og har igennem årene altid været kendt for sin høje kvalitet af portvine.
Vingården producerer også rødvine af meget høj kvalitet-og til meget høje priser. Vi har hidtil ikke solgt deres rødvine, men udelukkende deres portvine. For at få sat gang i salget i Danmark, fik vi af salgsdirektør Ricardo Campas et HELT specielt tilbud på deres årgang 2010. Årgangen har af vinmagasinet Wine spectator fået 91 point. Intens duft af hindbar og blommer. Raffineret præg af ribs, hindbær og blommer iden saftige smag, der slutter af med en mineralsk eftersmag.

Kan drikkes nu (2017) eller gemmes yderligere 3-5 år (2020-22).